top of page

Optimisme

8. januar 2021



Egentlig er der ikke meget, der animerer til optimisme. Vejret er gråt, vådt, koldt og kedeligt. Coronaen griber om sig, og man har kun sit/hinandens selskab. Engang cyklede jeg uanset vejret, men de tider er forbi. Nu kan jeg nyde pokalerne på hylden. Alder og hjerte-”doping” sætter begrænsninger. Jeg læste forleden, at mine første elever går på pension! Lænestolen er lunere. Men kan man ikke være udfarende, så kan man være indfarende, hvis der er noget, der hedder det? Hinandens selskab er slet ikke så ringe endda. Lænestolen er lun og magelig. Her kan man lade tankerne flyve og lande forskellige steder. Skønne ferier, dejlige børn, svigerbørn og børnebørn. Minder om ”cykelkarrieren”, nye input til erindringsbogen, madlavning, læsning, krydsord, pludr, TV osv. I dag havde jeg maddag. En udsøgt bøf fremstillet med bistand fra Jensens Bøfhus. Så egentlig en travl og begivenhedsrig dag, så måske en lille lur også?

Nu imødeser jeg weekenden med en vis optimisme.


Commentaires


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page