Outeiro de Gatos 2022
3. juli 2022
Så er vi nået til endemålet, Outeiro de Gatos. Vi installerede os på farmen. Her var alt forberedt til os. Der var købt ind, på alle måder. Madvarer i køleskabet, sengene opredte, stole sat frem med puder, selv i brusekaninen var der shampoo. Man skal lede
længe efter en lignende velkomst. Den findes vist kun i Portugal. Derefter fik vi en udsøgt middag hos Betrize og Nuno. Overvældet over den venlige, kærlige modtagelse kunne vi gå til ro i velduftende rent sengetøj.
Søndagen bød traditionen tro på messe i kirken. Her hilste vi på flere ”gamle” venner. Pludselig tråde Adelaide ind af kirkedøren, og vi gav os til kende. Først troede hun vist ikke på det, men så fik vi kærlige omfavnelser. Messen var lidt uortodoks, for der udspandt sig en debat, allerede under messen, men efter messen tog det til. Der var en lidt aggressiv debat mellem pateren og menigheden. Senere fik vi forklaret, at pateren ønskede et menighedshus ved kirke, men det var ikke i menighedens interesse. Og vi kan jo se, at der kun bor ældre i Gatos nu, måske 50-100. Debatten trak messen ud, og var ikke helt venlig over for pateren. På vej ud, greb Adelaide Karens hånd, og vi skulle besøge datteren Vitoria, hendes mand Nuno og en herlig søn Cisko. De blev purret op efter en byfest i Penedono, og vi fik en lang god snak. De har et stort hus, de har overtaget efter mormoren, od e insisterede på, at vi skulle komme igen næste år og bo i deres hus. Huset i Gat os er nærmest et feriehus. Adelaides mand Plinio var købmand i byen, men er død for flere år siden. Han var en hjertelig god og kærlig ven. Jeg bliver rørt, når jeg tænker på ham. Vi havde mange gode timer sammen, hvor vi snakkede og lo. Han på portugisisk og jeg på dansk.
Nu bor vi på farmen, Nunos fødehjem, og her er alle faciliteter.
På hele turen ned gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Portugal møde vi kun venlighed. To steder var de så glade for at se mig, at de tog billeder. Jeg er dog bange for, at min autograf kommer til at koste. Men Portugal er helt specielt.
Kommentare