Portu-gal

8. juli 2022

Hvad vil det sige, at være Portu-gal. Det er simpelt. Portugal og dets befolkning er fantastiske. Ingen andre steder i Verden har vi mødt så imødekommende og venlige, næsten kærlige mennesker. Nuno er et særtilfælde. Her på Quinta de Rebeira skabes der altid nyt. Ikke alt er lige kunstnerisk og æstetisk, men dette solur tæller de lyse timer. Og dem er der mange af i Portugal, Outeriro de Gatos, Quinta de Rebeira.

Mandag var vi i Ældrecenteret, Centro de Dia, og bestille mad til torsdag. Vi fik en velkomst med smil og kram.

Det var rygtedes fra messen om søndagen, at vi var i byen. En af pigerne mødte vi første gang vi var i Gatos for mange år siden.

Middagen torsdag var om sædvanlig overvældende med solid god landlig kost. En herlig suppe, mørstegne okseben, kartofler og salat. Hertil vin ad libitum og ditto vand. Vi var de eneste i Centro de Dia. Andre ældre får maden bragt ud. Og betaling. Det ordner vi inden I rejser hjem.

Og der er mere, hvis vi ønsker. Det gør vi aldrig, og vi kan ikke spise op. Rødvinen er fantastisk med skøn dejlig frugtsmag. Den er lokal, fremstillet af vores veninde.

Dagen var tiltænkt en cykeltur, men varmen protesterede. I stedet skulle turen gå til markedet i Trancoso, nabobyen.

Desværre har vi set mange resultater af tørke og skovbrande. Således også i dag, men heldigvis langt væk.

Der er markeder i de lidt større byer en gang om ugen. Fredag altså i Trancoso. Her møder handlende op i 100-vis og slår deres boder/telte op tidligt om morgenen. Der er alt fra støvsuger til habit, og dusinvis af de samme varer. Her findes mindst 1.000 ting, du ikke anede, at du manglede. Og alt faldbydes af råbende handelsfolk. Absolut et besøg værd, selv om det ikke har ændret sig de sidste 25 år.

Byens torvehandel indeholder fødevarer, og er et besøg værd.

Det er utroligt, at de handlende kan finde ud af diverse tove, oversejl og pløkker, som filtrer sig ind i hinanden. Vedmiddagstid brydes alt ned, og kursen sættes mod næste by.