top of page

Så gik starten på Giv 24 Timer 2024

22. juni 2024.



Lige før start. Fra højre Hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen, der affyrede startskuddet på Giv 24 Timer til Syge Børn 2024.

Herefter undertegnede og min makker Ole Ambrosius.


Dagen startede med pænt regnvejr i Sejs. Det stilnede dog af, da vi nærmede os Brabrand sø. Inden løbet startede, var der tørvejr, og stien tørrede næsten op. Herefter strømmede det til med glade deltagere. Vi arrangører kunne bare deltage i glæden. Både Ole og jeg nød at sige goddag og velkommen igen til gamle kendinge, og velkommen i kredsen til mange nye deltagere. Og det varmede meget, at glæden var gensidig. Alle bakker op om vores projekt om at støtte Akut Børnemodtagelser. Vi synes selv, vi gør så lidt, men deltagere og sponsorerne gør så meget. Det blev en eftermiddag med cykel-, løbe- og gå-glade deltagere i Giv 24 Timer. Ole og jeg cyklede ikke så meget, men vi glædede os meget over alle de gode snakke vi fik med deltagere og pårørende, mens vore pårørende tog sig af de praktiske opgaver. Vejret artede sig rimeligt, koldt og blæsende, men tørt. Resultaterne af det samlede sponsorresultat kender vi ikke, men vi tror, vi runder et stort rundt tal i det samlede resultat gennem tiderne.  Der vil komme næsten daglige opdateringer på hjemmesiden, Facebook og Facebook-gruppen. Opdateringer kommer ikke så hurtigt, da weekendens mange glæder gik lige til hjertet, så det koger lidt over.

Så er man klar med smil på. Kendetegnende for de mange herlige børn var også tilstedeværelsen af omsorgsfulde forældre/bedsteforældre, der viste samme glæde.

Comentarios


Specielle Nyheder