top of page

Sidste uge

30. juli 2022



Lunch på min Quintaira de Rebeira-toast


Så er det tid til at klare de sidste gøremål inden hjemrejsen næste søndag.

Sidste søndag fik vi den sidste messe, og mandag næstsidste måltid på Centro de Dia. Tirsdag lykkedes det at få Beatrize og Nuno til en let lunch her på Quintaira de Rebeira. Vi ville godt have lavet middag, men med deres skavanker, skal de passe meget på med kosten, og er egentlig hjemmemennesker.

Nuno har arbejdet lidt med traktoren i mellem frugttræerne, og jeg passer området omkring Quintaira de Rebeira.

Jeg har klippet stiklinger af jordbærrene, da de jo bremser blomstringen og bruger energi på de nye stiklinger. Det siger min erfaring fra jorbæravl på Fyn hos onkel Jørgen. Det passede ikke Nuno helt, kunne jeg se på ham. Han ville godt have sat nye stiklinger nu. Efter en gang vanding begyndte jordbærrene at blomstre, og nu når at få et rødt bær i år.

Desuden har Nuno har fået gang i den automatiske vandig af jordbærrene igen.

Onsdag blev det sidste cykeltur fra Mêda til Trancoso og retur. Det blev årets hurtigste med 3.10 timer for de 60 km. Og så blev cyklen pakket ned.

Torsdag var det sidste maddag på Centro de Dia og afregning. For to to personer med tre retter og vin og vand ad libitum 10 Euro.

Fredag var det så restauranten Sete de Meio, der serverede posta, 2 store møre steaks, med maste kartofler og salat, en stor fadøl og en karaffel rødvin. 15 Euro for 2.

I dag kunne vi så dele årets jordbærhøst. Eller gik dagen med bilvask og lidt forberedende pakning.



Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page