top of page

Skiftedag

1. november 2022

I min barndom var 1. november skiftedag. Her blev der ansat/genansat karle på gården, og her begyndte en ny tid. Således også for os i år. Vi flyttede ind i vores nye fremtidshus i Sejs. Det er dog ikke permanent, da vi fortsat har Højvej 33 i Sabro til salg. Dagen blev lidt hektisk. Jeg var på Skejby pacemakerafdeling og fik tjekket pacemaker og hjerte. Ingen alarmerende problemer, men fortsat noget nedsat aktivitet, som måske skyldes andre skavanker. Derefter skulle der pakkes til indflytning, midlertidig i Sejs. Kl. 12 fik vi nøglerne til Langdalsvænget 14, med Jakob ved vores side. Og vi fik kort efter indflytningsbesøg af Lauge, og senere kom Emil for at byde os velkommen. Og det er så rørende en velkomst. Senere kommer forældrene, og vi får en indvielsesmiddag, karbonader, i lidt spartanske omgivelser. Pludselig bankede det på døren, men der var ingen. Så dukkede hele Voldby-familien op. Endnu en varm og glædelig overraskelse. Nu sunder vi os lidt i glædesrus over vores nye hus, og vores familie. Sejs-drengene ville gerne komme forbi i morgen igen efter skoletid, så vi bliver til sidst på eftermiddagen. Vi er ikke flyttet til Sejs permanent, men vil opholde os her meget af tiden her, indtil vi får solgt i Sabro.

Og vi byder på husets vin


コメント


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page