Så er der strøm på cykling igen

26. juli 2026

Egentlig gik det godt med at køre uden el-hjælpemotor, men trætheden meldte sig efterfølgende.

Så blev det sidste tur på cyklen uden el. Jeg har haft problemer med el-cykling den seneste tid. For 14 dage siden blev jeg ringet op af hjerteafdelingen på Skejby. De ville lige høre, om jeg havde det godt, for de de kunne se at min monitor viste lidt mærkelig puls. Jeg havde det rimeligt med l den medicintilpasning jeg har haft siden min sidste indlæggelse i januar. I onsdags blev jeg så ringet op igen, for de ville igen høre hvordan jeg havde det. Så kunne jeg oplyse, at jeg havde en meget lav puls i hvile, og når jeg cyklede. Det havde de en forklaring på, da funktionen til at hjælper hjertepumpen ikke virkede. Enten var der en løs forbindelse, eller batteriet ved at være tomt for strøm. Jeg havde en tid til kontrol den 11. august, men sygeplejersen syntes ikke jeg skulle vente så lang tid, så hun ville finde en ny tid. Jeg tænkte jo ferie og lige en ny tid, var nok ikke lige nu. Efter ½ time var der en indkaldelse til undersøgelse mandag den 20. juli kl. 10. Her blev min pacemakerfunktion tjekket. Alle 3 ledninger havde forbindelse til de rette steder i hjertet, men der var ikke nok strøm til at hjælpe hjertepumpen, for der var ikke mere strøm. Både sygeplejersken og hjertelægen ville forsøge at fremskynde et pacemakerskifte, så jeg igen kunne få pulsen op. På vej hen til bilen ringe hjertelægen, om vi kunne nå at få taget en blodprøve, for torsdag eller fredag havde de en tid. Da vi nåede hjem, lå der en indkaldelse til pacemakerskift torsdag morgen.

Det er utroligt, hvad denne lille el-motor kan.

Egentlig er det en ret simpel operation, men det kræver mange forberedelser med steril afdækning. Der skal lægges en kanyle, så der kan tilføres forskellige medikamenter. Der skal lægges et væld af elektroder, så de kan følge alt under indgrebet. Der var 3 sygeplejersker til at servicere og underholde mig, inden lægen kom og forklarede forløbet. Først kom lokalbedøvelsen øverst i venstre bryst, hvor den udbrændte pacemaker lå. Det første stik, var egentlig det eneste, der gjorde lidt ondt. Herefter blev der skåret op til pacemakeren, der lå i en lomme, der var skåret løs under huden. Og så blev der lagt muskler i og skubbet og vredet for at vriste den gamle pacemaker løs. Stadig uden spor smerter. Og stadig med hyggelig snak med sygeplejerskerne og lægen. Da han bøvlede med at vriste den gamle pacemaker fri, spurgte han deltagende, om det gjorde ondt. Jeg kunne melde hus forbi, og han kunne bare fortsætte. Jeg spurgte ind til, hvor effektiv en sådan pacemaker var, og han svar bragte mig lidt til tavshed.

Ved sådan en pacemaker med 3 ledninger udføres der 100.000 slag i døgnet. Og således 1 milliard på de 10 år, inden den skal skiftes. Jeg har bestilt tid.

Da han syede "lommen" til, spurgte jeg om, hvornår jeg kunne cykle igen? Der tog han nok fusen på mig.

Du kan cykle i morgen. Jeg havde jo læst om "karantænen" efter sådan en opperation, men jeg havde jo ikke ondt, så jeg skulle på cyklen igen.

Men, og det vidste han garanteret godt. Da lokalbedøvelsen ebbede ud, kom der ret voldsomme smerter, så jeg skulle ikke cykle, selv om jeg var lidt dopet af smertestillende, der kun tog toppen. Nu glæder jeg mig til at udnytte min nye hjælpemotor.

Mest glæder jeg mig dog over den fantastiske hjælp, jeg har fået. Man snakker om lange ventetider. Jeg oplever en fantastik hurtig hjælp fra sundhedsvæsenet, lige fra starten og hele forløbet igennem. Det har ikke bare været pligtskyldigt arbejde. Det har været empatisk og varmt og nærværende behandling fra alle involverede.

Og det har været topmål af effektivitet.

Skal jeg rangere sundhedspersonalet på vore hospitaler på en skal fra 0-10, er det er klart 10-tal.

Når jeg udtaler mig, må jeg betegne mig selv som "veteran" på området. Talrige indlæggelser og konsultationer Aarhus Universitetshospital, Lægerne Papirfabrikken Silkeborg, Hjerteklinikken Silkeborg og Viborg Regionshospital er min baggrund for vurderingen.

Og så er det vigtigst at huske: De kan jo ikke gøre for, at jeg lider af en hjertesygom!