top of page

Tak til lastvognschauffører: Som cyklister må vi hjælpe dem



4. november 2020


Som tidligere cykelrytter er jeg vant til, at der bliver kørt tæt på. Men et overhalende lastvognstog tæt på giver først et voldsomt sus, der kan kaste en i grøften. Derefter kommer der et sug, så man trækkes ind mod køretøjet. Det er meget ubehageligt og farligt", skriver Allan Søndergaard. Arkivfoto: Flemming Krogh


04 dec. 2020 kl. 10:13

Allan Søndergaard, Sabro


DEBAT: Det er er vist ingen hemmelighed, at jeg er cykelentusiast, nu som ældre motionist med hjertesygdom. Jeg cykler nu helst, hvor der er cykelsti, og undgår de mere befærdede veje.

Jeg har flere gange oplevet, at store lastvognstog overhaler mig tæt på. Som tidligere cykelrytter er jeg vant til, at der bliver kørt tæt på. Men et overhalende lastvognstog tæt på giver først et voldsomt sus, der kan kaste en i grøften. Derefter kommer der et sug, så man trækkes ind mod køretøjet. Det er meget ubehageligt og farligt.


"Stor anerkendelse til de hensynsfulde chauffører. Vi bør så hjælpe dem med sikker trafik ved at køre med lys både for og bag."


Jeg har nu gentagne gange oplevet på Stillingvej, at store lastvognstog bremser op, hvis der er modgående trafik. Herefter trækker de helt over til venstre, så man ikke får de ubehagelige, farlig vindsus og vindsug. Stor anerkendelse til de hensynsfulde chauffører.

Vi bør så hjælpe dem med sikker trafik ved at køre med lys både for og bag.

https://stiften.dk/artikel/tak-til-lastvognschauff%C3%B8rer-som-cyklister-m%C3%A5-vi-hj%C3%A6lpe-dem



Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page