Var søndag følges op med var mandag

11. juli 2022

Indvendig er kirken rigt udsmykket, men udvendigt er den ikke særlig iøjnefaldende.

Endnu en dag med varme. Vi har dog fået to store regnskyl i løbet af ugen, men med 30-40 G C, mærkes det ikke meget. Dagen messe var forsinket. Vi kom ½ timer for sent, men tog det med, der var tilbage. Man må sige, at pateren har sine fordele. Han kommer i sin, nok tæt på en milliondyr BMV. Og han parkerer lige uden for kirkedøren, så vi andre næsten må kante sig hen til døren. Han er ikke lige vores kop te. Efter messen var der igen gensyn med flere af de lokale beboere, venlige smil og kram.

Der møder 25-30 borgere op til messe hver søndag, og Gatos har nok kun det dobbelte antal indbyggere.

I Portugal har man en helt anderledes opfattelse af de afdøde. De er ikke glemte, men bliver mindet med enorme symboler.

Gravsten er noget helt særlig her, et monument, sarkofag , og det er ikke bare fortidens levn. Nutidens afdøde mindes med sammen ære. De store monumenter må jo koste en formue, men de er så også minder til evig tid. På de fleste er de afdøde afbilledet med foto, måske lidt fjert fra danske traditioner.

Der er en blomsterpragt uden lige. Her er det kunstige blomster. Naturlige blomster ville visne i løbet at 10 minutter. Egentlig en god skik. Nu kan de stå flotte i uger-måneder. Den tradition kunne vi med fordel overtage. Ved begravelser og bisættelser forsvinder kranse, bårebuketter stort set efter ceremonien. Med traditionen her, kunne blomsterne pynte gravsteder i måneder.

Således med ro i sjælen bød mandagen på en cykeltur til Trancoso og retur til Mêda. Denne gang kørte vi op til Mêda i bil. Karen kiggede på marked og byen, mens og jeg tog turen omvendt fra sidst.