top of page

Årets Højdepunkt

4. oktober 2023

Så er vi på toppen (Foto Tonny Foghmar)


Nu er det sådan, at vi har mange højdepunkter i årets løb, men afleveringen af sponsorchecken på Akut Børnemodtagelse fra Giv 24 Timer til Syge Børn ligger helt oppe på helikopterplatformen. Der kom vi senere.

Vi blev modtaget af mange herlige mennesker tilknyttet Akut Børnemodtagelse med en dejlig cykelkage og kaffe, og modtaget af Line Axelsen, Specialkonsulent Development Office, der havde planlagt dagen, bakket op af Thomas Balle Kristensen, Hospitalsdirektør på AUH, og flere andre.

På afdelingskontoret blev vi modtaget Bente Majgaard, Oversygeplejerske i Akut Børnemodtagelse, Hanne Boyles, Oversygeplejerske i Traumecenteret, Mette Haahr, Chefsygeplejerske i Akutafdelingen ventede med kaffe og vores traditionelle kaloriebombe af en cykelkage.

Så er der cykelkage (Foto Ole Gissel)

Som sædvanlig havde jeg mulighed for at invitere venner af giv 24 Timer til Syge Børn, og jeg kan roligt sige, at alle fik en fantastisk oplevelse. Vi fik oplevet lidt af det store hospitals hverdag og kom helt tæt på flere af hospitalets mange funktioner, med Akut Børnemodtagelse som udgangspunkt, og det var ikke slut med cykelkagen.

Årets check (Foto Tonny Foghmar)

I år kunne vi aflevere 52.218 kr. Jeg er så imponeret over alle de sponsorer, der støtter Giv 24 Timer til Syge Børn. Det er et projekt, der spænder vidt. Der er nu mange børn, der deltager sammen med deres forældre. Der er private, der bare sender et beløb. Der er deltagere, nye og gamle, der har Giv 24 Timer til Syge børn på kalenderen og møder op. De betaler startgebyr og flere har desuden egne sponsorere. Der er firmaer. Der støtter kontant eller betaler løbets udgifter til startnumre, skilte, flyers og meget andet. Der er deltagere i alle aldre, der kommer og kører rundt om Brabrandsøen, og således får motion, men samtidig støtter Giv 24 til Syge Børn.


Der var en varm tak fra Afdelingssygeplejerske Bente Majgaard og hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.

(Foto Ole Gissel)


Giv 24 Timer til Syge fik mange gode og varme ord og tak fra hospitalsdirektør hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen og oversygeplejerske i Akut Børnemodtagelse Bente Majgaard. Deres varme tak og ord, går lige i vores hjerter og til Giv 24 Timer til Syge Børn. Ingen tvivl om, at vore lille indsat, værdsættes i den kæmpestore sammenhæng.

Herefter var der en skøn rundvisning. Vi mødte straks de håndfaste, men varme resultater af Giv 24 Timer til Syge Børns indsat, i form af vægmalerier i børnehøjde. Allerede i modtagelsen hilses alle velkommen af en glad mand på en søjle. Følger man de glade, farverige store og små malerier på væggen, ender vi på Akut Børnemodtagelse. Der var allerede taget hul på årets sponsorat, og således var der vægmalerier i Akut Børnemodtagelses undersøgelsesværelse, så synet af de, i børnehøjde, lidt skræmmende mange instrumenter blev brudt af glade malerier stående i relief på træplader og skruet op på væggene.

Begejstring over malerierne. (Foto Tonny Foghmar)


Det giver samtidig et mere levende billede, men gør også, at malerierne kan følge med, hvis der sker ændringer af lokaler. Et andet sted i modtagelsen, hvor der er flere senge til akutpatienter, kun med hvide foldeskærme som skillerum. Disse foldeskærme er også bemalet med skønne, glade og farverige malerier.


Hvem sidder der bag skærmen. Det gør lægen. (Foto Ole Gissel)


Og dagens besøg bød også på en tur helt på toppe. Op på helikopterplatformen. Vi havde dejligt klart vejr, og her får man et overblik over hele Aarhus Universitetshospital i Skejby. Så føler man sig lille, men stor, fordi vi kan sætte et lille fingeraftryk på dette kæmpe hospital via det dygtige personale på Akut Børnemodtagelse, helt har fingeren på pulsen med Giv 24 Timer til Syge Børn formål. Pengene skal bruges til lette børns møde med hospitalet med direkte og synlige projekter.

Med dette besøg, er vi klar til en gentagelse næste år. Der er søgt om Giv 24 Timer til Syge Børn 2024 den 22. – 23. juni 2024, så på gensyn.

Således landede vi årets Giv 24 Til Syge Børn 2023 med luft under vingerne, men på jorden.


(Foto Tonny Foghmar)

(Foto Tonny Foghmar)






Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page