I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Debatindlæg

Total dovenskab

October 7, 2019

1/10
Please reload

Specielle Nyheder

Vores Emma er mobil

March 7, 2018

Jyllandsposten havde lige denne nyhed.

 

Billigere at køre i bil – dyrere bus og tog: Unge dropper buskortet og får sig i stedet en bil

Stadig flere studerende får egen bil, fordi bilerne er blevet billigere. Til gengæld dropper de bus og tog – bl.a. fordi priserne her er steget med mellem 55 og 70 pct. siden 2001.

18-årige Emma Lundkvist bruger hver dag den bil, som hendes forældre har købt til hende, når hun skal til og fra handelsgymnasiet i Viby ved Aarhus. Nogle gange har hun venner og kammerater med som Simon Duran. Bilen betyder frihed - og at hun f.eks. slipper for at skulle med bus og tog for at komme i skole. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Emma Lundkvist glæder sig over friheden ved blot at kunne sætte sig ud i sin bil og køre hjem, når undervisningen på handelsgymnasiet i Viby ved Aarhus sidst på dagen er slut.

Hun skal hverken tænke på bus eller tog – eller cykel for den sags skyld – selv om der rent faktisk går både bus og tog fra Hørning, hvor hun bor, til handelsgymnasiet i Viby.

»I stedet for et buskort har mine forældre købt en bil, som jeg kan bruge,« fortæller 18-årige Emma Lundkvist, der nyder at køre i sin hvide Citroën C1 til og fra skole.

»På vejen hjem er det hurtigere i bil. Om morgenen er det faktisk hurtigere at køre med bus, men det har jeg ikke lyst til.«

Emma Lundkvist er langtfra den eneste studerende, der har fået bil i stedet for buskort. Derfor er der hver eneste morgen lettere kaos uden for handelsgymnasiet, når bilerne strømmer til fra nær og fjern i jagten på en ledig p-plads. Til gengæld er antallet af cyklister meget begrænset.

Noget skyldes formentlig vintervejret, men uanset vejret er tendensen klar, fortæller uddannelseschef Anette Lind fra Aarhus Handelsgymnasium:

»Det følger den generelle samfundstendens, at den kollektive trafik ikke regnes som ligeværdig i forhold til bilen.«

 

Bil fra mor og far

»Dertil kommer, at vi har et stort opland, og at mange studerende bor ude på landet. Og så er det måske en bil, der gør, at de kan få tingene til at hænge sammen med både fritidsjob, fodbold og en kæreste. Derfor er der nogle forældre, der vælger at give deres børn en bil,« lyder det.

Tal fra Danmarks Statistik, FDM og Danske Regioner fortæller om en markant udvikling på trafikområdet: Siden 2001 har prisen i kroner og øre for at køre bil stort set ikke flyttet sig. Danmarks Statistiks indeks over, hvor mange penge vi bruger på at købe bil, er steget fra indeks 91 i 2001 til indeks 92 i 2018. Det dækker dog over, at bilerne generelt er blevet større, har fået mere motorkraft, kører længere på en liter brændstof og har fået langt mere sikkerhedsudstyr for de samme penge.

På samme måde viser indekset over prisen for transport med tog og metro en stigning fra indeks 77 i 2001 til indeks 120 i dag – en stigning på 55,8 pct. – uden at der samtidig er sket et kvalitetsløft som for bilejerne. Danmarks Statistik har ikke en tilsvarende oversigt over prisudviklingen for buspriserne, men chefrådgiver Henrik Severin Hansen fra Danske Regioner oplyser, at et forsigtigt skøn over udviklingen i priserne viser en stigning på godt 70 pct. i perioden.

Professor og trafikforsker Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet er overrasket over, at priserne har udviklet sig så forskelligt for henholdsvis biler og bus/tog.

»Det er meget markante tal. Når prisen for at tage bus eller tog konstant stiger, og alternativet falder i pris, så skubber det folk væk fra bus og tog.«

Ifølge Mogens Fosgerau slår en stigning i billetprisen for bus og tog igennem med en faktor 0,4 – dvs. når prisen stiger 55 pct., så forsvinder ca. 23 pct. af passagererne.

»Der er også andre faktorer, der kan trække i en anden retning, f.eks. trængsel. Men så store stigninger i priserne, som man har set for bus og tog, vil skubbe nogle væk,« siger Mogens Fosgerau, der understreger, at over halvdelen af den kollektive trafik styres af regioner og kommuner.

Prisfald på 60.000 kr.

Hos bilejernes organisation, FDM, glæder forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen sig over, at bilerne er blevet billigere:

»Siden 2007 er priserne for nye biler faldet. Alene den seneste afgiftsnedsættelse fra 2017 fik nogle bilmodeller til at falde 60.000 kr. i pris. Samtidig kører bilerne i dag generelt omkring 50 pct. længere på en liter brændstof, end de gjorde i 2001,« konstaterer Allan Skytte Christensen.

FDM har for Jyllands-Posten sat et regnestykke op, hvor man sammenligner udviklingen i pris, udstyr, køreegenskaber og komfort for en bil fra henholdsvis 2002 og 2018. Det er vanskeligt at sammenligne direkte, fordi den enkelte bilmodel har fået mere sikkerhedsudstyr, større motor og mere komfort. Det betyder, at den enkelte bil – hvis man sammenligner med en bil med samme motor etc. – reelt er faldet i pris.

»Generelt har prisudviklingen betydet, at bilerne i dag er større, mere komfortable, har mere sikkerhedsudstyr og generelt er bedre,« siger Allan Skytte Christensen.

I forhold til de stigende priser i busser og tog, så tror han, at det skyldes »de mange dårlige beslutninger«.

Det er dog ikke en konklusion, som chefrådgiver Henrik Severin Hansen fra Danske Regioner er enig i, når det handler om prisen for at køre i bus:

»En del af forklaringen på, at buspriserne er steget så kraftigt i perioden, er bortfaldet af det tilskud på 300 mio. kr. om året, der i 1997 blev indført for at sænke priserne i den kollektive trafik med 10 pct. Da tilskuddet blev afskaffet i 2004, steg priserne kraftigt de følgende år,« fortæller han og henviser til, at buspriserne flere år i træk steg med 5-10 pct. om året.

»Dertil kommer, at lønudgifterne ved busdrift vejer tungt, mens prisen på brændstof kun udgør 10-15 pct. af udgifterne.«

I 2008 blev der indført loft over, hvor meget priserne i den kollektive trafik måtte stige. Det følger dog ikke det generelle pris- og lønindeks, men er skruet sammen, så det afspejler de reelle udgifter for den kollektive trafik. Det tillader en større prisstigning end det generelle prisindeks.

 

Ifølge Henrik Severin Hansen har de regionale busruter haft en lille fremgang i passagertallet de seneste år, mens de kommunale busruter har mistet passagerer.

Hvorfor tage bussen, når man kan køre i egen bil? 18-årige Emilie Almind har ligesom et stigende antal unge fået egen bil, når hun skal i skole på handelsgymnasiet i Viby ved Aarhus. Her er hun sammen med veninden Alberte Nygaard. Foto: Mikkel Berg Pedersen sætter sin kaffe på taget af hendes bil, mens Alberte Nygaard venter på hende inden de skal i skole. Unge gider ikke kollektiv trafik, de istedet får bil af mor og far. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Op til valget i 2011 slog især SF hårdt på, at priserne i den kollektive trafik skulle sænkes kraftigt, hvis man fik regeringsmagten. På store busreklamer i København fortalte daværende SF-formand, Villy Søvndal, at målet var 40 pct. billigere tog- og buskort i København. Også Socialdemokratiet lovede billigere busser og tog. S, SF og De Radikale vandt valget og dannede regering. Men priserne i den kollektive trafik blev ikke sat ned. De fortsatte med at stige gennem hele Helle Thornings (S) tid som statsminister, ligesom de steg både før og efter, at S-R-SF-regeringen trådte til.

Socialdemokrater beklager

Den socialdemokratiske transportordfører, Rasmus Prehn, beklager de brudte løfter:

»Det var nogle kolossale løfter, man kom med dengang. Det vil vi ikke gøre igen, så der kommer ingen løfter fra min side. Vi kan godt have et mål om, at den kollektive trafik skal blive mindre dyr de næste 10 år. Men vi skal ikke ud i nye løfter. Vi kan måske holde priserne i ro – så det relativt set bliver billigere,« siger Rasmus Prehn.

Han ser frem til nye elektriske tog, nye signaler samt bedre og mere fleksible S-tog med plads til flere cykler.

»Når togene kommer til at fungere bedre, tror jeg, at flere vil benytte dem, ligesom flere vil kombinere med at cykle, gå, bruge selvkørende biler og delebiler. Og så krydser jeg fingre for, at busser og tog vinder nogle af de tabte kunder tilbage.«

Rasmus Prehn glæder sig over, at flere har fået glæde af fordelene ved at have en bil.

»I takt med at bilerne bliver mere miljøvenlige og kører længere på literen, er det positivt, at flere får den frihed, som en bil giver. Der er dog stadig problemer med trængsel, partikelforurening og udledning af CO2 fra trafikken,« siger Rasmus Prehn.

SF’s transportordfører, Karsten Hønge, erkender, at det er gået den helt forkerte vej:

»Vi fik i sin tid afsat en milliard kroner ekstra om året, men det er langtfra nok. Hvis udviklingen fortsætter, fører det os lukt i helvede. Når en familie ser på priserne for at rejse kollektivt, vælger flere og flere at købe en bil. Vi er nødt til at få vendt den prisudvikling, og det vil stå højt på listen for SF, hvis vi igen får et rødt flertal,« lover Karsten Hønge, der bl.a. vil have gjort mere ved de regionale busser.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at kollektiv trafik skal gøres mere konkurrencedygtig ved at udbyde mere til private aktører og gøre mere af togdriften automatisk. Til gengæld betaler bilisterne efter hans mening rigeligt til staten i form af bl.a. registreringsafgifter, grøn ejerafgift, afgifter på brændstof og forsikringer.

Tal fra Transportministeriet viser, at det offentlige tjener 0,98 kr. for hver personkilometer, der bliver kørt i bil, mens det koster samfundet 0,79 kr., hver gang en person kører en km i tog.

Johan Noesgaard, Emilie Almind og Alberte Nygaard går fra bilen som de kører sammen i.  Unge gider ikke kollektiv trafik, de istedet får bil af mor og far. Foto: Mikkel Berg Pedersen

I Viby nøjes 18-årige Emilie Almind med at betale for benzin og vægtafgift for den VW Golf, hun har fået af sin mor. Benzinen koster 500-600 kr. om måneden, men ofte har hun kammerater med på turen fra Rude ved Odder syd for Aarhus. De hjælper med at betale benzinen.

Med bus tog det mellem én og halvanden time at komme i skole, med bil det halve.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Please reload

Arkiv