top of page

24 timers pizza


J.O. Byggefirma vil os det rigtig godt. Til alle, der er ved Rostadion lørdag aften kl. 18.00 er der pizza sponsoreret af Rockwool via J.O. Byggefirma. Giv gerne besked ved start, så vi kan bestille til alle. Vi regner med at have pizzaerne klar ca. 18.00, og jeg undersøger om der er TV på Rostadion, ellers må de fodboldglade nøjes med egen PC. Jesper O. har også skaffet en ny sponsor, så nu mangler vi kun en vejrsponsor, der sørger for tørvejr.

Ellers gik formiddagen med årligt eftersyn på Hjerteklinik 1 i Skejby. Mekanikken fungerer perfekt, og medicineringen er også ok, og jeg skal bare okse på alt det jeg kan. Måske skal min nervemedicin, der dulmer mine muskel- og ledsmerter skiftes ud med et nyere produkt, der ikke er så aggressivt og ikke giver så mange bivirkninger. Det blev også til en lille cykeltur rundt om Brabrand Sø, og Morten Ravn, Århus Stiftstidende skulle lige opdateres til en artikel om Giv 24 timer.

I morgen skal bilen så lige have et eftersyn, inden turen til Portugal mandag.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page