top of page

Mere og mindre vand

Vi ser ikke rigtig morgenstund med guld i mund, men mere skyer og en køligere luft, ja. kold. Nu når vandet kommer fra oven, er det holdt op med at komme ud af hanen. Der er et brud på vandledningerne, så nogle gange er der ingen varmt vand og andre gange slet ingen vand i hanerne. Men der arbejdes ihærdigt på at rette op på problemet. Vi ved ikke helt, hvor problemet er, men der graves også op på vejen nedenfor. Vi har dog varmt vand om aftenen, så vi lider ingen nød.

Til disse indedage har jeg fortsat en del krydsord, jeg kan sysle med. Pludr er blevet opdateret i en ny udgave, som jeg først nu har kunnet få adgang til. Der arbejdes fortsat på at lægge nye klinker på altaner lige over poolbaren. Her er taget også utæt. Her lægges der et nyt lag cement, og alt blandes i en spand i små portioner, dog med en el-røremaskine. Det foregår på spansk maner. Chefen sidder fortsat hele dagen på hug, mens medhjælperen nu er i gang med at fjerne skillemurene på altanerne. Det tager tid, for murbrokkerne skal slås i helt små stykker, og skovles i små plastikposer, så de kan bæres ned.

Der ret mange bøger til gratis udlån, men ikke mange på dansk. Jeg fandt dog Drabscheferne De største sager af Kurt Kragh og Ove Dahl, fra den virkelige verden.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page