Kongernes Dal

Hatshepsuts mindetempel

Morgenvækninger var kl. 06.00, så morgenmaden kunne nås inden starten til Kongernes dal.

På turen så vi mange sølle ”boliger” langs kanalerne. Kanalerne ligner kloakafløb. Skrald blev kastet ned af skråningerne, og alt muligt affald flyder langs vejen. Overalt er der meget beskidt og det flyder med affald. Befolkningen ser også ud til at leve meget fattigt. Langs Nilen er der sukkerrør, bananpalmer, mangotræer, durra, majs og flere andre afgrøder. Her beriges lavlandet lang Nilens bredder ikke længere af frugtbart mudder ved oversvømmelser, som berettet i Bibelen. Det har Aswandæmningen sat en stopper for.

Ved alle gadekryds sidder der bevæbnet soldater, og der er fortsat meget politi. Nu skal vi huske, at Egypten fortsat er i undtagelsestilstand, men vi føler os ikke utrygge. Tværtimod.

Efter nogen tid, kører vi op i de øde, golde bjerge og ender ved indgangen til Kongernes Dal.

I Kongernes Dal er det helt bestemte regler for turister. De sidste 500 m køres vi op i små vogne.

Hvis man vil fotografere i Kongernes Dal, skal man tilkøbe en billet. Vil man tage billeder i gravene, skal man tilkøbe yderligere en billet. Der kan købes postkort fra Kongernes Dal, og de kan kun købes her. På den måde hentes der en hel del penge hjem. Desuden er der i hver grav, en egypter, der straks hiver fat i en og begynder at fortælle om de imponerende flotte tegninger. Straks efter gnides venstre hånds tommel- og pegefinger, et tegn ønske om drikkepenge. Den fingergymnastik møder vi overalt fra både børn og voksne. Andre faldbyder deres souvenirs. Vi så tre Ramses-grave, og det er imponerende, så flot de er udsmykket. I alt er der fundet 62 grave, og udgraves fortsat nye.

Alt er stort og flot på Hatshepsuts mindetempel, Deir el Medina

Vi får historien om Kongernes Dal. Oprindeligt var det pyramiderne, kongerne blev begravet i. Men da de er meget synlige, blev de genstand for gravrøveri, så derfor blev kongegravene gemt i Kongernes Dal, som dengang var et ret ufremkommeligt sted. Stedet er i dag kraftigt bevogtet af både militær og politi. Dette for at sikre kulturminderne mod attantater, men også sikre os turister. Turisme er et stort erhverv i Egypten, og disse oldtidsminder er jo fra verdens vugge, og besøges af turister fra hele verden.

Efter Kongernes Dal gik turen til Hatshepsuts mindetempel, Deir el Medina. På et tidspunkt var der problemer i kongernes arvefølge, da der ikke var en mandlig tronfølger. I stedet blev det efter mange forviklinger en kongedatter, der blev konge. Det var ikke noget, der skete mere end den ene gang, og hun lod sig også afbillede som mand. Hun fik opført sit mindetempel lige på den anden side af bjergkammen ved Kongernes Dal.

Senere forsvandt hun ud i glemslen, og hendes søn overtog tronen. Han fjernede alle minder om Hatshepsuts, da man jo ikke kunne have en kvindelig konge. Men også her i mindetemplet, er det flotte tegninger, selv om Hatshepsuts er fjernet.

Herefter så vi hvordan der fremstilles et væld af alabast og andre stenmaterialer.

Den slags slutter altid med et salgstilbud. Vi kørte gennem byen,hvor graverøvere tidligere har holdt til, men der er ikke meget tilbage, da det meste er eroderet væk.

Her fremstilles og sælges ting og sager af alabast

et sidste stop var i den by, hvor arbejderne, der udførte gravkamrene, boede. Her var der også tre gravkamre, smukt dekoreret, vi kunne se. Arbejderne boede her en måneds tid, og fik så fri og kunne rage hjem til familien. Deres arbejde var en dyb hemmelighed,men det holdt ikke, for arbejdet gik i arv til sønner. Vores guide afkræftede teorien om, at arbejderne, efter veludført job blev dræbt, for at bevare hemmeligheden om gravenes beliggenhed. Teorien afvises med den begrundelse, at der ikke var nogen uddannelse til jobbet, fortsætte det fædre kunne give videre til sønner.

Arbejdernes by Statuer af kongen både i syd og nord

Dagens udflugt sluttede med, at vi så et par kæmpe statuer, der symboliserede kongens herredømmer og både Nordriget og Sydriget.

Efter frokostpausen gik turen til Luxors centrum. Vi skulle gå spidsrod gennem gader med utallige sælgere, der meget nærgående faldbød deres varer.

Vores mål var Aladdins Hule. Ef forretning der i stueetagen indeholdt alt muligt skrammel, og på førstesalen et utal af flotte tæpper.

Det blev en tre kvarters salgstale, hvor man konstant var flad af grin. Det blev fremført i en blanding af dansk og engelsk, med masse af danske floskler og vendinger fra forskellige danske komikere. Hver præsentation af et tæppe blev af sluttet med. Og det kan skifte farve. Når han vendte tæppet modsat, skiftede de flotte farver. Vi fik præsenteret et halvt hundrede tæpper, tørklæder og meget andet. Så var lattermusklerne også gået i krampe. Det var i sin tid, Tjæreborgpræsten, der fandt forretningen.

Stuen i Aladdins Hule Første sal i Aladdins Hule

På tilbageturen kom vi lettere igennem Bazaren. Jeg gik sammen med 3 damer, og hver gang præsenterede jeg dem som mine koner, og at jeg derfor ikke havde råd til at købe noget. På den måde gik det lidt lettere og med et smil. Sælgerne kan godt være ret aggressive, ligesom de tiggende børn, der åbenbart ikke går i skole.

Efter aftensmaden var der afslapning og forsøg på at komme på nettet, men uden helt.

Vi sprang over mavedansen, da jeg skulle op kl. 04.50 og til ballonflyvning.