Forventningens glæder
Vi tager ikke morgendukkert, men morgenbillede.
Morgener har sine glæder. Vi følger solens bane kl. 08.00. Lige her hviler den i den lille lavning oppe på Rnda. Jeg har været der på cykel, men det sker ikke igen!
Nu er det forventningens glæder til at se dem alle i morgen. Emma kommer dog først senere.
Dagen startede dog overskyet, og det holdt sig meget af dagen, men når det er 27 ℃ går det alligevel.
Sådan har vi mange glæder. Formiddagen gik med lidt indkøb til i morgen, og så var det motionstid. Karen fandt en lille blomst i dagens anledning.
Jeg tog strandpromenaden, 38 km. På udturen mødte jeg mange, der bare vadede ind over cykelstien uden at se sig for, mens de har næsen i mobilen. Det gælder også mange cyklister, der vist cykler første gang her på Mallorca.
Der var dog en lille glæde. På en meget smal passage med både gående og cyklende, kom folk myldrende over hele stien. Et ungt par med deres to små piger standsede op lige foran mig, og lod de andre myldre forbi. Jeg blev også vinket forbi, og da jeg langsomt kørte uden om dem fik jeg takket og vinke til dem. De to piger kvitterede med et smil.
Senere efter vendepunktet i S'Arenal, blev jeg prajet af en ung cykelrytter, der stod inde på fortovet. Han havde haft en mindre styrt, men forbremsen havde sat sig fast, så hjulet ikke kunne køre rundt. Han spurgte om jeg havde værkstøj med. Nu er det ikke sådan, at jeg kører rundt med en hel værktøjskasse, men jeg har altid et lille fikst multiværtøj, i sin tid købet hos Per Sandahl. Da kablet blev løsnet og på ny skruet fast, kunne cyklen rulle igen. Han var ovenud glad, for han boede i Sóller by.
Og jeg havde igen spredt lidt glæde. På hjemturen mødte jeg igen de to glade piger og fik et stort smil og et vink.
Helt tosset er det altså ikke, at komme ud at cykle.
Herhjemme var der et foto af to andre glade tøser.
Kære Celina og Thea. Det er da livsglæde.
