Englene sang med

Máiread Carlen - Éabha McMahon - Megan Walsh - Tara McNiel

Og det blev en helt utrolig oplevelse af være til koncert med Celtic Woman. Det kan ikke beskrives. Det skal høres, ses og opleves.

Vi gik 5 minutter rundt om Hotel Scandic Falkoner og satte os ind i en næsten tom koncertsal. Men det ændrede sig. Salen var stopfyldt, da Celtic Woman sang My Homeland. Jeg tror mange i salen kneb en tåre. Jeg gjorde. Så himmelsk synger og spiller de 4 skønne piger. Jeg er sikker på, at englene sang med og selv kneb en tåre i et eller andet henført, uforklarligt stemningsfuldt følelses-niveau. Jeg tror selv Vorherre smuglyttede.

Herefter fulgte det ene medrivende sang- og spilleoplevelse efter den anden. Tara McNeill spiller formidabelt på sin violin, samtidig med hun danser svævende rundt. Utroligt, at det kan lade sig gøre. Megan Walsh tonede ind med en formidabel solo med suveræn operastemme sang, jeg har glemt titlen på den kendte sang af ren henførelse over den helt nye dimensioner, hun med sin klare og fuldtonede stemme på alle tonelejer fremførte.

Alt foregik i et forrygende tempo, hvor pigerne, mens de sang, dansede ubesværet rundt på scenen og stadig med fuld kontrol over deres klare stemmer. Efter hvert nummer var der bragende bifald, mens piger løb ud for at være klar til næste nummer. Hurtigt forstummede publikum, ind imellem stående bifald, for ikke at sinke Celtic Woman i deres optræden.

Celtic Womens udgave af Danny Boy, var igen en følelsesmæssig medrivende oplevelse.

Hele koncerten var krydret med indslag på mange instrumenter. Pigerne beherskede violin, harpe og fløjte. Orkesteret var med på piano, trommer, i to udgaver, guitar, flere blæseinstrumenter og sækkepibe. Dertil to dygtige mandlige dansere, der også dannede kor. Alle fik lov til at glimre med deres talenter fuldt ud.

Og vi fik en koncertoplevelse for livet.