top of page

Arveguldet


Brændet er leveret af min gamle elev Claus for ½ r siden. Pris? Lidt lommepenge til børnene.

Jeg ved godt, at det hedder arvesynden, men for mig er det arveguldet. Jeg har lige efterlyst en brændekløver på facebook, da jeg ikke længere har fysik til at svinge øksen. Straks melder Gunnar Rasmussen sig. Han har sådan en kløvning. I Vendsyssel var en kløvning, en tumpe, så sådan en som mig. Den kan du låne, nej. Jeg kommer med den, så tager det ikke så lang tid, når vi er to om det. Og hvem er Gunnar Rasmussen? Min skønne elev, jeg mødte i 1972, da jeg startede på Sabro-Korsvejskolen. Da gik han i 7. klasse, og jeg havde nok klassen til historie, biologi og geografi, eller orientering, hvis det hed sådan den gang. Parallelklassen blev jeg klasselærer for, og jeg havde dem dermed til dansk.

Jørgen ligner den glade gut fra 1972. Men det er jo også ham.

Den 3. parallelklasse havde jeg ikke, men jeg husker dog nogle af eleverne. Vi havde en fantastisk klassefest i golfcenteret i Markusminde, som ejes af Jørgen Thomsen, eller er det konen? Steffen Mortensen gik i den 3. parallelklasse, og jeg spillede fodbold sammen med hans storebror Frank. Jeg var målmand, og vi havde et indædt opgør mod Hadsten, og jeg havde vist stået ret godt (som altid?), og reddet mange oplagte målchancer. Til sidst driblede Hadsetenangriberen dog forbi mig, og trille bolden i nettet. Men nej.

Det er ikke lige Steffens redning, men fra den tid.

Steffen Mortensen stod ved siden af målet og løb ind og sparkede bolden væk. Der kunne ikke dømmes mål, men Steffen måtte se resten af kampen i rimelig afstand fra stien ved boldbanen. Han var ikke populær på Hadsten-holdet, og blev faktisk jagtet af dem.

Men tilbage til Gunnar. Nu skal han komme her og have en frokost, når brændet er kløvet, den kløvning.

Tak for jeres pæne ord på facebook. Det varmer en gammel lærer.

Nu er der gjort klar til Mortensand sammen med Aksel og Jutta og deres familie. Vi bliver 21. De 6 ænder er forstegt, flere kg kartofler er skrællet og pillet, og der skulle være en plads til alle i stuen.

De sidste tre er snart færdigstegt

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page