Kongeetapen
Der er en grund til, at billedet er meget langstrakt. Det var en lang tur i dag. Det må hedde kongeetapen på 100 km. Det var et fantastisk cykelvejr, med turen gik ikke uden besvær. I den først rundkørsel i Silkeborg sprang mit bagdæk med et brag. Jeg havde lige fået ny praktisk lille pumpe, og jeg havde naturligvis en ny slange med. Men jeg stod og fumlede med at få en ny slange sat på, kom der en dame forbi. Jeg kom til at kigge lidt efter hende, dan hun gik med en nyindkøbt fodpumpe. Hun tilbød da også, at jeg kunne låne den, men jeg sagde pænt nej tak, og sagde, at jeg selv havde en fodpumpe.Lidt efter stoppe en cykelrytter og, og spurgte, om jeg havde alt med. Jeg bekræftede og sagde igen pænt tak for tilbudet. Jeg blev dog klogere.
Nu ville den nye pumpe ikke rigtig pumpe. Der sad en spærrer, som jeg ikke havde set. Jeg fik den ud, og så kunne jeg pumpe, men straks var dækket fladt igen. Min nye slange var åbenbart utæt, eller også var det pumpen. Jeg fangede en venlig cykelrytter ved Gudenåen, og han hjalp straks. Vi konstaterede, at det var slangen, måske ventilen, jeg havde vredet i stykker. Han gav mig en ny slange og pumpede op med sin pumpe.
Så var jeg efter en længere pause køreklar igen efter 36 km. Egentlig var planen, at jeg ville køre videre, men uden ekstra slange satte jeg næsen hjemad. Da jeg med en lille omvej km til Sabro igen, manglede jeg 19 km i at nå de 100 km, så jeg tog en tur til Søften, Kvotturp, Geding Mundelstrup og en tur ud ad Langeline, så jeg kunne køre i stald med 100 km i banken.
Pumpe bagdækket lidt mere. Pludselig lød der et pistolskud, og bagdækket var fladt igen. Det viste sig, at der var dækkethelt inde ved fælgen, der var slidt hul på. Måske havde en bremseklods ikke været finjusteret.
Når jeg har det hårdt på landevejen, har jeg en grimasse, der ligner et smil, men her er det væk.