Flyt jer for satan
Nu har jeg sammenskrevet mit mulige indlæg til debat på Århus Stiftstidende, men det bliver nok ikke optaget for jeg er nok for hård ved de to journalister.
Tobias og Ole ude med riven
Jeg forstår ikke rigtig i de to journalisters ledere søndag den 5. juli og mandag den 6. juli skrevet af Tobias Heede Niebuhr og Ole Christensen.
Den ene galning efter den anden på to hjul tilsidesætter god pli og sund fornuft, fordi de tilsyneladende har så travlt med at komme hjem eller sætte en god tid, skriver Tobias. Han fortsætter: Lycrabeklædt midaldrende mænd på et carbonmonster af en racercykel, der flyver forbi mig med 50 km/t. De ringer aldrig! Måske har de fjernet ringeklokken for at spare 20 gram fra cyklens vægt, som han vurdere udtrykker sig nedladende. Hvorfor retter han ikke en pegefinger mode alle de cyklister, der især i byerne ikke kender færdselsreglerne, og de kører ikke Lycrabeklædte. De fleste køre over for rødt lys, kører uden cykelhjelm og kører uden lys om aftenen.
Og hvad er der galt med at cykle i cykeltøj?
Oldboysfodboldspillere spiller vel også i trøjer, shorts og fodboldstøvler.
Påklædt mest praktisk til den sport, man udøver.
Hvorfor være nedladende over for cykeltøj.
Jeg har selv kørt cykelløb i over 25 år, og gået fra stålramme til et såkaldt carbonmonster, og den kører jeg fortsat på.
Hvorfor være nedlandende om det. Skal jeg gå tilbage til havelågen, for at please Tobias?
Og vi flyver ikke forbi med 50 km i timen. Ved manden ikke, hvad han taler om?
Hvis jeg kunne det, kørte jeg på professionelt eliteplan. Med min alder, 73, og hjerteproblem kan det måske blive til 25 km/t.
Og nej. Da jeg kørte licensløb, havde jeg ikke ringeklokke på. Det har jeg nu, men jeg bruger den ikke. Jeg siger i stedet roligt, at jeg kommer bagfra, hilser og ønsker god tur. Ofte med en hilsen. Tak fordi du sagde til! Og hvorfor ikke bruge ringeklokken? Jeg har erfaret, at folk bliver forskrækket og usikre, da en ringeklokke virker aggressiv. Det gælder også glade gående, løbende, folk på rulleski og rulleskøjter. Jeg har cyklet rundt om Brabrand Sø 1-2 gange om ugen de sidste 10 år. Lige nu, når tingene bliver normale igen, er det sammen med ligestillede hjertepatienter, hjertevenner. Jeg tror ikke, vi spreder død og ulykker for andre, som Tobias antyder. For os er det livsbekræftende, at kunne, og at se andre glædes ved at cykle.
Rundt om Brabrandsøen er der så flot, så jeg cykler gerne de 15 km ind til Brabrand.
Jeg oplever kun, at vi alle hilser glade på hinanden.
Jeg føler, at jeg giver lidt glæde videre, og får rigtig megen retur.
Ole Christensen fortsætter i mandagsavisen i samme skure.
Når jeg kommer bagfra, og siger kommer bagfra, oversætter Ole Christensen det til: Flyt jer, for satan, her kommer vi!
Ole fokuserer meget på de ulykker, han har været set til. Og det er altid trist, når den slags sker. Men som journalist bør han klargøre årsagen til ulykkerne, inden han giver os alle et rap over næsen.
Jeg har oplevede et uheld i 20 år, og det var for nylig. En cykelrytter ville undgå en flok ænder, der pludselig ville over. Ænderne tog ikke skade, men rytteren slog sig voldsomt.
Der nævnes igen el-cykler, Christianiacykler med små børn i og skøjteløbere, i den forståelse, at de også er i vejen for journalisten.
Og jo, jeg bliver også sur, når en midaldrende dame i cardigan og nederdel suser forbi mig op ad Mundelstrupbakken på el-cykel. Men ellers cyklede hun ikke. Det gør mine hjertevenner heller ikke.
Og knallerter får også lige en salut. Jeg tror jeg har set 4 den sidste måned. De kørte ganske pænt.
Og så mangler jeg, at begge journalister kommer med relevante og brugbare løsningsforslag på deres problemer.
Ikke bare sende det videre til kommunen.
