Juleaften 2020
24. december 2020
Juleaften var vi inviteret til Hørning, og glædede os til at holde juleaften sammen med dem. Desværre var der corona i Pias familie, men det betød så, at vi havde glæden at være sammen med hendes forældre også. Der duftede dejligt af and og flæskesteg, og alle kokkerede hyggeligt i køkkenet, mens Jørgen og jeg havde det store overblik.
Efter en skøn og yderst velsmagende julemiddag, ventede gaverne. Freja var nok den mest ivrige, og der var et væld af gaver.
Efter gaverne var der alskens julegodter, og pludselig var juleaften forbi. Klokken havde rundet 24, og så var vi klar til næste fest.
Comments