Resultatliste Giv 24 Timer 2022
20. juni 2022
Agnes 2 år skal lige have depoterne fyldt op inden turen går rund om Brabrand Sø
Søndag kl. 12.00 kunne afdelingssygeplejerske Bente Majgaard skyde Giv 24 Timer til Syge Børn 2022 af.
Først igen et glad billede. Agnes på 2 år var yngste deltager og med på turen fra Sabro, rundt om Brabrand sø og retur til Sabro.
Ikke fordi Giv 24 Timer er en konkurrence, men her følger listen over deltagere og de kilometer, der blev tilbagelagt. De fleste cyklede, nogle løb og andre gik, og alt går til et godt formål, vores børn.
Tjek gerne, om der er fejl og mangler og meld tilbage.
Senere kommer en liste over private sponsorer, og den må også gerne tjekkes.
Og det er aldrig for sent at støtte Giv 24 Timer. Der kommer fortsat støttekroner ind, så hvis nogen skulle have ”glemt” at sende et bidrag, så modtages det gerne på 26840475.
Herefter går jeg i gang med at udsende indbetalingsformular til firmasponsorer, så de kan få en kvittering tilsendt fra Akut Børnemodtagelse.
Når tingene er godkendt, kommer det endelige beløb også på Facebook.
Jeg regner med at bruge lidt tid på at oprette en gruppe på Facebook, så vi på den måde kan kommunikere fremover. Jeg lægger relevante oplysninger ud på siden, og her kan man også komme med gode ideer og input.
Far og datter siger tak for i dag
Comments