Sidste etape gik også fint. Efter en lækker morgenmad, gik det mod Köln. Frk. GPS ville have os over Hannover, men det skulle hun ikke bestemme. Derfor ramte vi en lang kø før Bremen, men det lykkedes mig i sidste øjeblik at drejer fra, og kommer uden om køen, selv om der var var jævnlig kødannelse på grund af vejarbejde. Vi kom sidst på eftermiddagen til grænsekøb, og hele turen var gået uden vi var vidne til alvorlige uheld. Lidt før Rendsburg var der dog en mindre varebil,

PS. Opdateret indlæg. Ingen net i aftes. Anden etape på hjemturen forløb fint. Vi havde valgt en alternativ rute uden om Paris. Ind imellem var der lidt rigelig med ”søndagsbillister”. Her ude på landet overholdes fartbegræsningen, og gerne 5 – 10 km under. Vi fik set mange små byer, og flere af de stræk, jeg har cyklet. Vi havde et par bataljer med andre trafikanter, der bare blinker ud lige for næsen af en, og tror, de har forkørselsret. Vi udvekslede lidt håndtegn blink og

I dag lidt tidlig morgenmad, så vi kunne køre kl. 07.00, 08.00 dansk tid. Alt gik i olivenolie, og uden problemer nåede vi Frankrig. Vi kom ind i lidt kø ved Bordeaux, skulle være kørt fra til Bergerac inden Bordeaux. Vi valgte at køre over Clermont-Ferrand, noget længere, men uden om Paris. Vi havde en del problemer med frk. GPS, men vi bestemte. Efter knap 1.100 km skulle vi lige tanke op. Og det var lige ved, at det blev ved tanken. Foran os hold en bil, og tilsyneladende

Så er vi kommet til sidste dag i Quinta da Rebeira. I morgen går turen hjemad til Århus-historiernes hjemland. Den seneste er nok den groveste, og helt umulig at forholde sig til. Nu er AGF med roligans og holigans blevet kanoniseret af en lalleglad præst i Århus. Det er grotesk læsning her i Portugal. Og kunsten stiger i Gamle Danmark. Nu er det kunst at skrive og indramme teksten: Ander Fogh s er død. Man kunne så skifte navnet ud og sættes alle fra AGF på, og kalde det ån

Nu kom mit indlæg om de kloge hoveder i Aarhus også i den skrevne Århus Stiftstidende.

Mens flere frugter er på det sidste, synger vi også på sidste vers her i Outeiro Gatos. Egentlig bor vi nærmere den lille by Sepateira lige på den anden side af floden Ribeira, der tæller en snes huse. Alligevel formår man her at vedligehold og forskønne. Man modtages af et flot byskilt. Højre side af vejen er godt nok lukket af med et mindre pænt betondige, vistnok privat. Modsatte side er der sat dyrehegn op, fine gitterporte og nyplantede tujaer og drypvanding. Rabatten er

Som bebudet, blev det en varm søndag. Heldigvis var der dejligt køligt i kirken, hvor vi var til messe og mødte alle vores venner i Gatos. Der dukkede et par nye op, så u har vi hilst på de fleste af dem, vi kender. Det blev et besøg på Sete de Meia til en kold drink. Jeg fik pakket cyklen sammen, så den er klar til afrejse onsdag. Dagen gik i stilhed og varme herhjemme med grillmad. Selv om der ikke er mange frugttræer tilbage af den gamle træer, og høsten har slået fejl i å

Efter morgenmaden kørte vi til Mêda, hvor jeg startede min længste tur i år. Det blev via Touça til Vila Nova de Foz, Trancoso og til Mêda, i alt 89 km. De sidste stigninger på 4-6% blev pludselig meget hårde. Undervejs stødte jeg på det fænomen, som jeg tidligere har nævnt, at man skovler sand, ligesom man skovler sne efter de heftige regnskyl, som kommer meget lokalt. Vi sluttede på baren/restauranten fra i går med en øl, og fik hilst på franskmanden igen, og ejeren af rest

Igen overskyet fra morgenstunden, og Nuno var i fuld gang med at hænge de sidste ting op. Han havde lige en opgave til mig. Jeg skulle skrive en tekst på en metalplade op til patioen. Nuno var meget tilfreds, og vi fik i fællesskab ordnet de sidste ting inden fernisering i hans refugium. Jeg ved ikke helt, hvornår det bliver. Til aften fik vi afprøvet en ny lille restaurant, som Nuno har anbefalet. Vi fik en snak med et andet par. De var fra Frankrig, og talte kun fransk, hva

Første morgen med helt overskyet, men solen lurer lig bag skyerne. Jeg skulle lige lufte cyklen. Vi vi kørte til Mêda til P-pladsen ved Sete de Meia. Her skulle vi mødes igen til en kop øl. Lige over for, havde fårehyrden travlt med at styre sin flok, men her lever fårehyrden det frie liv med sin hjord, og græsser, hvor der ikke er indhegnet. Det forklarer måske, at de fleste marker er indhegnet med trådnet, beton- eller stendiger. Øverst til højre ligge kirkegården, så måsk